Praktikken

Mandag d. 06/02-2012

Første dag i praktikken har været noget akavet. Vi startede med at have et møde med "The boss" da vi mødte, hvor vi snakkede om vores møde tider, og hvornår vi ville få fri. Det virkede meget stille og roligt, og som om han ikke havde nogle forventninger til os overhovedet. Vi aftalte at møde klokken 9 og gå om eftermiddagen når det passede os bedst, men egentlig måtte vi komme og gå som vi ville 24/7 da afdelingen hele tiden var bemandet. Vi fik at vide at det der var vigtigst at vi selv satte os mål for hvad vi ville lære.

Dette gjorde det lidt sværrer da vi allerede ved en del om de apparater og procedurer der er for de enkelte afdelinger (der i dette tilfælde var samlet i ét rum). Hvis vi skulle lære mere, ville det være på et lidt højere plan, hvilket ville være meget svært, når ingen af dem kan engelsk :P.

Jeg har bestemt mig for at mit mål skal være at se, og sammenligne de procedurer og standarder der hører til på Hanoi Medical University (HMU), med de procedurer og standarder vi har i Danmark.
Vi fik hver tildelt et personalemedlem som vi skulle følge rundt på afdelingen, tale med og spørge til råds, så vi kunne blive klogere og de kunne blive bedre til engelsk.

Vi fik dog ordnet det således at den første dag fik vi lov lige at gå rundt og kigge alle 4 sammen. hvilket hurtigt viste sig at være en halvdårlig idé. Rummet er ca. 100 kvm. og som sagt kendte vi allerede næsten alt udstyret på afdelingen, så at bruge tiden fra 9:30 til 12, hvor de holder frokost pause, fornuftigt, viste sig hurtigt at blive en udfordring. Vi prøvede nogle gange at komme i tale med personalet, og spørge ind til de ting de lavede, men det var kun en enkelt person der kunne nok engelsk til at forstå hvad vi snakkede om. Det endte med vi satte os ned ved bordet i midten af lokalet og talte lidt om hvad vores læringsmål var, for at få tiden til at gå. Personalet virkede meget tilbageholdt, og når vi henvendte os til dem, forsvandt de bare lige så stille.  Vi kunne ane nogle lange uger foran os.
Vi havde dog fået fortalt at folk på afdelingen enten havde madpakke med hjemmefra, eller bestilte en lunch pakke lokalt. Dette talte vi med en af de engelsk talende personer om, og det viste sig at man skulle bestille dette allerede om morgenen. Det endte ud i at 2 søde personalemedlemmer valgte at tage os på en tur i byen for at få mad, i frokost pausen.

Dette var et vendepunkt. Vi tog en taxi til den vietnamesiske version af Mac Donalds, og de betalte både taxi og mad, herefter gik vi hen på en lille cafe ikke langt fra HMU og fik en kop te, som de selvfølgelig også betalte. Denne lille tur åbnede op for nogle af de barrierer der havde været, og vi begyndte at snakke sammen. Der er meget stor forskel på hvordan man opfører sig på afdelingen, og i fritiden. Vi drenge aftalte at vi en dag lige må byde dem på en café tur og betale hele gildet, de virker rigtig flinke, så nu kan man bare håbe dagen imorgen, og de følgende bliver lidt nemmere.

Dette var alt for første dag på HMU

Tirsdag d. 06/03-2012

Der er gået lidt siden sidste indput, da der har været en utrolig masse begivenheder, blandet med dårlig internet.
På afdelingen går det bedre, da vi kommunikerer mere med hinanden. Det hjælper meget at have en blok papir ved hånden, ofte er de nemlig bedre til at læse engelsk end at forstå talen. Vi har drengene imellem lavet en rotation mellem de forskellige maskiner på afdelingen, så vi ikke alle kommer til at stå og kigge på det samme sted hele tiden. Det vil sige en kommer til at stå ved koagulation, en anden ved Cobas, en ved blodtype bestemmelse osv. Derudover fik vi også arrangeret at vi hver tirsdag vil følge med i deres PCR, hvor de bl.a. tester for HBV.
Vi har alle fulgt en del med i deres blodtype bestemmelse der foregår på papir, da det er et af de steder der foregår noget hele tiden på afdelingen. De undgår helst gerne at bruge gel-kort, da det vil tage 25 min før resultatet kan aflæses på disse. Nu da vi har været der et stykke tid, har vi fået lov til at få fingrene lidt mere med i arbejdet. Vi har fået lov til at prøve at lave blodtype bestemmelser på papir, blod udstrygninger og farvning af disse, dette er det meste af det manuelle arbejde der er på afdelingen.
Næsten alt andet der sker på afdelingen, foregår på maskiner. De har en række Cobas maskiner, c og e moduler, men den maskine de er mest stolte af på afdelingen er en Advia 2400, det er den eneste af slagsen i Vietnam pt. hvilket medfører at der er en masse folk der kommer fra andre hospitaler for at se hvordan den ser ud og hvordan den kører. Den 3. største er en Advia 1600 og den 2. største er en Advia 1800 der står i Ho Chi Minh City.

Noget af det der er specielt på afdelingen sammenlignet med Danmark, er at næsten samtlige maskiner står uden skærm. Det vil sige man bare kan sætte prøver på og tage prøver af når man vil, og risikere at få alt muligt i klemme + kontaminering af prøverne. Det der med at rense apparaterne er ikke noget de praktiserer. Der køres et enkelt system, der hedder "Alibaba" på en computer. Dette system modtager resultaterne fra alle maskinerne på afdelingen, Advia, Cobas, Immulite mm. samtidig med det viser status på alle apparaterne. Hvis denne computer går ned, går hele afdelingen i stå.

Dette var en lille opdatering, flere detaljer vil komme fremover såvidt internettet vil tillade dette.